Hjemmemarkedet for juletræer

Vidste du

Skønsvis 1,5 millioner ud af 2,5 millioner husstande i Danmark har et juletræ når de fejrer juleaften, og af disse bruger 80-85% et nordmannsgranjuletræ, mens resten overvejende bruger rødgran.

Rødgranen var tidligere den mest dominerende træart, men med centralvarmens indtog (og det deraf mere tørre indeklima) har nordmannsgranen gradvist overtaget førerpladsen på grund af en bedre evne til at holde på nålene.

Blandt de økologiske juletræer, som andrager ca. 2% af den samlede produktion, har rødgranen dog forsat en fremtrædende rolle sammen med nobilis - primært fordi disse to træarter total set har et lavere antal naturlige skadevoldere, og derfor også et mindre behov for bekæmpelse heraf. Nordmannsgran kan dog godt dyrkes økologisk, men det stiller større krav til arealvalg og brug af andre dyrkningsteknikker - og på trods heraf bliver produktionstiden ofte længere.

Juletræer med fuglepinde