Samarbejde

Netværk og repræsentation

Danske Juletræer ser det som sin rolle at være inspirator, initiativtager, aktiv deltager eller tovholder for alle relevante aktiviteter og udviklingsprocesser i branchen. Vores fokus og service retter sig dels mod interne brancheforhold som dyrkning, afsætning og kommunikation, dels mod omverdenen i form af kontakt med beslægtede brancher, interesseorganisationer, det politiske system, offentlige instanser og samfundet.

Vi sætter naturligvis vores medlemmer interesser højest, men arbejder samtidigt for branchen som helhed, da vi jo er en brancheforening.

Nationalt samarbejde
Danske Juletræer har etableret et bredt og omfattende netværk til mange organisationer og grupperinger, med hvem vi er i løbende kontakt med til gavn for vores medlemmer. Kontakterne omfatter bl.a. universiteter, ministerier og styrelser, men også interesseorganisationer.

Nordisk samarbejde
Foreningen har i mange år haft et udbytterigt samarbejde med vores nordiske kollegaforeninger. Således samarbejdes tæt med Norsk Juletre, hvor vi er med ved arrangementer og deltager i følgegrupper for forskningsprojekter. Der er også indgået samarbejde med Sydsveriges Julgran- och Pyntegröntodlerförening, der er en sammenslutning af producenter, der især er interesseret i vores informationer om dyrkning, afsætning og økonomi.

Internationalt samarbejde
Vores internationale samarbejde foregår på flere fronter, men vigtigst er samarbejdet i den europæiske juletræsdyrkerforening CTGCE, hvor Danske Juletræer – som den måske stærkeste forening – har været med til at sætte dagsordenen for sortering, markedsudvikling og miljø. Netop nu har vi formandskabet i den europæiske forening.

Samarbejde over Atlanten og med enkeltlande i Europa, især med søsterorganisationer, rådgivningsinstitutioner og universiteter, udspringer i høj grad af konferencerne og samarbejdet omkring International Christmas Tree Research & Extension Conference arrangeret under IUFRO.

Repræsentation
Danske Juletræer er repræsenteret i følgende udvalg:

Rådgivende udvalg for Skov og Naturressourcer under IGN, KU (Science)

Udvalg for skovfrø og – planter under Landbrugsstyrelsen

Følgegruppen for pesticidforskningsprojekterne under indsatsområdet Jordbrug & pesticider, Miljøstyrelsen

Dispensation til ConShape

Miljøstyrelsen har pr. 12. juni 2019 meddelt Valent BioScience, HD2412 og Danske Juletræer – træer & grønt dispensation til anvendelse af ConShape til vækstregulering i juletræer i perioden 28. maj – 28. august 2019. Se flere nyheder

Lyneborg Grønt ApS

Pyntegrønt købes i nordmannsgran og nobilis!

Se forhandleroversigt

14th CTREE Conference

Canada is pleased to host the 14th International Christmas Tree Research and Extension Conference. Se flere arrangementer