Sjove træer efterlyses!


Forfatter(e): Hanne N. Rasmussen

Publikation: Nåledrys nr. 66

År: 2008

Side(r): 34-38

Pris: 150

Artikel/abstract:

Det hænder, at en nordmannsgran ser mærkelig ud allerede i frøbedet eller når den får sine første grene, på grund af arvelige defekter. Ligesom træer, som er beskadiget under dyrkningen, bliver de fleste misfostre formentlig frasorteret ved optagningen i planteskolen eller under plantningen på blivestedet; hvis de smutter videre i produktionen, er det ikke noget, som producenten er begejstret for, og afvigerne er nok heller ikke af interesse for slutforbrugeren. Derimod er undertegnede her på Skov & Landskab en interesseret samler af de ”sjove” træer, fordi de kan hjælpe os til bedre at forstå nordmannsgrans naturlige og normale opbygning. En lille samling er allerede til stede i arboretet. Nedenfor beskriver jeg de afvigende kronetyper, som vi har kendskab til, hvordan de kan anvendes i forskningen og bringer en generel efterlysning hos jer, som håndterer mange træer i det daglige. Jeres ”affald” kan komme til nyttig genbrug hos os, så ethvert bidrag vil blive modtaget med tak!


Læs artiklen