Green Christmas

En ny standard for miljøvenlig dyrkning af juletræer

Danskproducerede træer dækker i dag ca. 1/3 det europæiske marked for juletræer af nordmannsgran og har en værdi på 1.5 mia. kr. Dette marked forventes at stige i de kommende år, og miljøvenlig produktion vil være en en vigtig parameter at til at differentiere den danske produktion fra produktionen i konkurrerende lande. I Green Christmas vil vi udvikle et dyrkningssystem, som vil gøre det muligt at reducere herbicidforbruget med op til 85 %, mindske anvendelsen af kvælstofgødning med minimum 30 %, mindske kvælstofudvaskningen og forbedre honningbiernes levevilkår.

Konceptet er baseret samdyrkning af nordmannsgran og mikrokløver (en lavtvoksende type hvidkløver) og ukrudtsbekæmpelse med meget lave doseringer af glyphosat, som ikke skader nordmannsgranerne. Mikrokløveren udkonkurrerer overlevende ukrudt, leverer kvælstof til juletræerne, mindsker kvælstofudvaskningen i vinterperioden og fungerer som fødekilde for honningbier og andre bestøvere. Foruden en mindre miljøbelastning og et bedre image på eksportmarkederne, som vil skabe grundlag for at øge eksporten, vil det nye dyrkningssystem også bidrage til at reducere juletræsproducenternes omkostninger, som er en anden vigtig konkurrenceparameter på eksportmarkedet.

Læs mere om projektet i Nåledrys nr. 84

Læs resultaterne fra projektet i Nåledrys nr. 106

BevillingsgiverLandbrugsstyrelsen under GUDP ordningen
Bevilliget beløb4.809.180 kr. (DJ andel = 255.900 kr.)
Startdato01.04.2013
Slutdato31.03.2018
Projektdeltager(e)Per Kudsk (projektleder), Aarhus Universitet Peter Hartvig, Aarhus Universitet Annie Enkegaard, Aarhus Universitet Simon Skov, Københavns Universitet Morten Ingerslev, Københavns Universitet Rune Vesterager Asmussen, Danske Juletræer Lars Geil

Dispensation til Pomoxon Extra

Miljøstyrelsen har pr. 4. maj 2023 meddelt Nufarm og Danske Juletræer – træer & grønt dispensation til anvendelse af Pomoxon Extra i nordmannsgran i perioden 5. maj til 1. august 2023. Se flere nyheder

Bæredygtige naturtræer

Danske Juletræer inviterer til fyraftenswebinar om Bæredygtige naturtræer. Hør mere om certificeringsordningen, hvordan du konkret tilmelder dig og hvilke krav der stilles for at være med. Se flere arrangementer