Afgrødekoder for juletræer og pyntegrønt

08.06.2020

Kommentar

I Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for indeværende planperiode fremgår, at juletræer og pyntegrønt kan have afgrødekode;

  • 582 (juletræer og pyntegrønt, økologisk jordbrug),
  • 583 (juletræer og pyntegrønt, landbrugsjord) eller
  • NORM (Juletræer og pyntegrønt i fredskov).

Alle tre afgrødekoder er delt op i to JB-kategorier (JB 1+3 samt JB 2+4, 5-12).

Ved udfyldelse af Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet (GKEA - fællesskemaet) findes der kun afgrødekode 583 med ordlyden juletræer og pyntegrønt samt 582 med ordlyden pyntegrønt, økologisk jordbrug

Juletræs- og pyntegrøntproducenter med arealer i fredskov samt økologiske juletræsproducenter har derfor ikke en selvstændig afgrødekode til indberetning. Danske Juletræer vil derfor foreslå, at man enten;

  • Opretter en afgrødekode for juletræer og pyntegrønt i fredskov (hvis ønsket er en opdelt registrering)

Eller

  • Ændre ordlyden på afgrødekode 583, så den favner alle juletræer og pyntegrønt.

Uanset vil det være nyttigt at få ensrettet vejledning og indberetning, så man bruger samme afgrødekoder. Til sammenligning bruges afgrødekode 583 (juletræer og pyntegrønt) ved indberetning af sprøjteforbrug i SJI.

Læs henvendelsen

Danske juletræer pynter på CO2-regnskabet

Når danskerne går omkring juletræet den 24. december, kan de gøre det med god samvittighed. En ny analyse konkluderer, at et danskproduceret juletræ fortrænger CO2 fraregnet den private transport i bil til og fra salgsstedet. Se flere nyheder

Danica Trees

Køb og salg af juletræer.

Se forhandleroversigt

Juletræsproduktion fra A til Z

Danske Juletræer inviterer til webinar om juletræsproduktion. Hør mere om bl.a. formklipning, vækstregulering og bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Se flere arrangementer