Konsulentbistand

Medlemsfordele

I Danske Juletræer er ansat fagligt uddannede medarbejdere med tilsammen mange års erfaring indenfor pyntegrøntbranchen.

Som medlem har du altid mulighed for helt uden omkostninger at få telefonisk-, mail- og SMS-svar på spørgsmål indenfor dyrkning og afsætning. Telefonrådgivningen er en af de meget populære medlemsydelser. Herudover benytter mange medlemmer sig af muligheden for at kunne modtage konsulentbesøg ude på deres egne arealer.

Danske Juletræer yder rådgivning indenfor dyrkning og afsætning af juletræer og klippegrønt. Rådgivningen tager udgangspunkt i det enkelte medlems ejendom/kulturer samt afsætningsmæssige forhold.

Dyrkningsrådgivningen vedrører arealvalg, valg af plantemateriale, plantning, ukrudtsbekæmpelse, gødskning, bekæmpelse af skadevoldere, vækstregulering, formning og anden produktforbedring.

Rådgivningen inden for afsætning vedrører vejledning i forbindelse med handelsindgåelse, valg af samarbejdspartner, høst, reklamationsbehandling og direkte eksport. 

I tillæg til dyrknings- og afsætningsrådgivningen bistår foreningen både medlemmer, offentlige myndigheder og domstole i forbindelse med syns og skønssager med relation til juletræer og klippegrønt.

Konsulent- og domstolsarbejde afregnes altid efter medgået tid og eventuelle transportudgifter godtgøres efter statens takster. 
Timepriserne for 2026 er som følger:

  • Medlemmer af foreningen: Startgebyr 210 kr. og 850 kr./time ekskl. moms
  • Juletræsproducenter, som ikke er medlem: Startgebyr 420 kr. og 1.700 kr./time ekskl. moms
  • Syns- og skønssager fra 1.700 kr./time ekskl. moms.

 

 

 

 

Danskerne holder fast i duften af gran

Vi holder fast i det naturdyrkede og traditionsrige juletræ, som næsten syv ud af 10 danskere samles om juleaften. Kun hver femte har et plastiktræ.

Se flere nyheder

Ekspertise og tæt samarbejde. Vi garanterer den genetiske og tekniske kvalitet hver gang.

Se forhandleroversigt

Ukrudtsbekæmpelse (webinar)

Danske Juletræer inviterer til et gratis for medlemmer webinar om ukrudtsbekæmpelse. Hør hvordan de mange nye forbud og begrænsninger i ukrudtsmidler påvirker dine muligheder for at renholde dine kulturer optimalt.

Se flere arrangementer