Misteltenen

Det har rod i en gammel engelsk tradition, når vi når vi kysser hinanden under en Mistelten. Faktisk siger en af misteltentraditionerne, at hvis en mand og kvinde kommer til at stå sammen under en mistelten, er de forpligtiget til at kysse hinanden. Nogle af traditionerne kan føres helt tilbage til urgamle keltiske frugtbarhedsritualer. For kelterne var misteltenen hellig og forbundet med uskyld og renhed. Hængte man dem over døren, skærmede de mod ondskab og ulykke.

Men mistelten er også en lægeplante.  Den har langt op i vor tid været anvendt med forhøjet blodtryk, nervesygdomme, åreforkalkning og epilepsi og har således kunnet købes på apoteket helt op til 1950. Mistelten hører til de planter, der er grundigst undersøgt af farmakologer i moderne tid. Udtræk af planten indeholder lectin, som er anset for at være virksomt mod visse typer kræftceller. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er der dog refereret til flere undersøgelser som sætter spørgsmålstegn ved denne virkning om end man ikke er i tvivl om, at mistelten-ekstrakt har en positiv effekt på immunforsvaret hos både raske og syge mennesker – og som der skrives: Det er dog uklart, om immunforsvaret styrkes tilstrækkeligt til, at det kan påvirke sygdomsforløbet hos mennesker med kræft. Man skal dog passe på planten, da den er giftig, hvis den kommer ind i blodomløbet.

Mistelten er også blevet anset som en trylleplante, der kunne åbne dødsrigets porte, den kunne gøre ufrugtbare dyr frugtbare, og den var virksom som serum mod alle typer gift. Stenalderens jægere kunne nedlægge selv store dyr, blot pilen var dyppet i misteltenens gift.

Mistelten er hjemmehørende i det meste af Europa, og altså også i Danmark. Det er en stedsegrøn busk op til 1 meter i diameter. Mistelten er halvsnylter. Den sørger selv for fotosyntesen og dermed produktionen af sukkerstoffer med mere, men den stjæler vand og mineraler fra træet, den er fasthæftet til. Mistelten har nærmest læderagtige tungeformede parvise blade. I april til juni blomster den med små, gullige blomster. Planten er særbo, det vil sige at den enkelte plante er enten en han eller en hun. Der skal altså to forskelligt kønnede planter til for at danne frugter. Bestøvningen klares af insekter. Hen på efteråret dannes der små runde, grønne frugter på hunplanterne. I løbet af vinteren bliver bærrene gennemsigtige.

Det er let at så sine egne mistelten, men det kræver, at man har friske bær og et egnet værtstræ. Man kan købe frøene i Danmark, men mange får frøene fra andre haveejere, der allerede har en velgroet mistelten. De friske og modne frø smøres forsigtigt ind i et grenhjørne på det valgte værtstræ, som helst skal være af samme art, som man har høstet frøene fra. Frugtkødets slimede konsistens får frøet til at hænge fast og virker beskyttende mod udtørring. Der skal sættes en del frø på træet, da det oftest kun er 20–30 % som spirer, og man skal helst have både han og hun på samme træ. Og så er det bare at vente en månedstid på at frøene spirer.

Når først frøene har spiret, vokser planterne sig hurtig store – og til sidst så store, at de kan kvæle træet. Denne proces kan udskydes gennem klipning af misteltenen. Efter en 20–30 årig periode vil misteltenen skygge så meget, at det ofte vil gå ud over træets egen fotosyntese. Træet begynder efterhånden at svækkes – det bliver angrebet af svampe og bakterier, bliver endnu mere svækket, og går døden i møde sammen med misteltenen, som ikke kan leve uden træet.

Misteltens botaniske navn er Viscum album. Misteltenen opdeles i tre underarter efter værtstræet: 1) Løvtræ-mistelten (Viscum album ssp. album) som vokser på bl.a. poppel, pile, æbletræer, hvidtjørn, hasselarter, robinie, birke, lind, løn med flere. 2) Ædelgran-mistelten (Viscum album ssp. abietis) som vokser på ædelgranarter og 3) Fyr-mistelten (Viscum album ssp. austriacum), som vokser på arter af fyr eller sjældnere på gran og lærk.

Arten er udbredt over det meste af Europa, Nordafrika og Asien. I Danmark er den sjælden som vildtvoksende, hvad der måske kan skyldes, at misteldroslen, dens vigtigste spreder, også er temmelig sjælden. To andre fugle hjælper dog også til med spredningen af mistelten, nemlig Silkehale og munk.

Mistelten

 

Naturlige juletræer

Naturlige juletræer fortjener en stjerne på toppen den 24. december efter en værdig afslutning på et 10 år langt liv i naturen, hvor træet er passet og plejet for at glæde på bedste vis juleaften. Men det naturlige træ pynter også på CO2-regnskabet og er meget miljøvenligt i forhold til sin grumme efterligning; plastiktræet. Se flere nyheder

Sønderup Maskinhandel A/S

FORT SIRIO 4x4 OG SIRIO maskiner til mekanisk ren- og vedligeholdelse af juletræskulturer

Se forhandleroversigt