Historie

Foreningen blev stiftet i 1984 som en sektion i skovbrugets brancheforening Dansk Skovforening og fik derfor navnet Pyntegrøntsektionen. Fra begyndelsen havde man dog egne vedtægter og egen bestyrelse.

Efterhånden som det, der i begyndelsen blot var en lille nicheproduktion, havde vokset sig frem til at udgøre en væsentlig og central del af skovbrugets samlede indtjening, steg behovet for en selvstændig forening. Hovedformålet var at fremme produktion, markedsføring og afsætning af pyntegrønt (juletræer og klippegrønt). De typiske medlemmer ved foreningens start var store godser og større skovejendomme, der alle havde pyntegrøntproduktionen, som en vigtig indtægtskilde.

I løbet af 1990’erne blev især juletræsproduktionen mere udbredt på landbrugsarealer og foreningen skiftede i 1997 navn til Dansk Juletræsdyrkerforening. Dette betød en stærkere og mere selvstændig forening, som også varetog bredere brancheinteresser uafhængigt af Dansk Skovforening.

I 2012 fik foreningens sit nuværende navn, Danske Juletræer – træer & grønt. I dag er Danske Juletræer, som vi kaldes i daglig tale, en helt selvstændig brancheforening, som varetager interesserne for hele branchen - fra frøhandlere til grossister, dækkende over både de allermindste og de allerstørste juletræs- og klippegrøntproducenter i Danmark.

Danske Juletræer har dog fortsat et tæt samarbejde med Dansk Skovforening med hvem der er gensidig bestyrelsesrepræsentation.

Danske Juletræers formænd gennem tiderne
1984-1986 Skovrider Finn Jacobsen
1986-1989 Godsejer Frants Bernstorff
1989-1990 Godsejer Mogens Holck
1990-1998 Godsejer Christian Wedell-Neergaard
1998-1999 Direktør Torben Sommer-Larsen
1999-2002 Godsejer Kim Berner
2002-2010 Gårdejer Henrik Nissen
2010-        Juletræsproducent Martin Petersen

 

 

Martinpetersenny 120

Martin Petersen

Danske Juletræers direktører gennem tiderne
1984-1985 Esben Møller-Madsen
1985-1993 Kaj Østergaard
1993-1995 Asger Olsen
1995-1996 Jøns Dalum
1996-1998 Jens Søgaard Jacobsen
1999-2011 Kaj Østergaard
2011-        Claus Jerram Christensen

 

 

Claus Jerram Christensen 120
Claus J. Christensen

 

Demonstration af sprøjteteknik

Læs om vores demodage omkring præcisionssprøjtning. Miljøstyrelsen har via programmet for "Partnerskab om præcisionssprøjtning" meddelt støtte til demonstrationsdage med sprøjtning i juletræskulturer, hvilke vi afholdt i slutningen af september. Se flere nyheder

TopStop

Vækstregulering uden brug af kemi.

Se forhandleroversigt

ERFA møde om MarkOnline

Få fuldt udbytte af din brug af MarkOnline og Farmtracking i din bedrift med juletræer og klippegrønt. SEGES afholder ERFA-møde, hvor DJ også deltager Se flere arrangementer