Schöne Weihnachten

Freude schenken

De tysktalende markeder aftager over halvdelen af de nordmannsgranjuletræer, som eksporteres fra Danmark. Disse markeder er derfor de mest betydende for de danske juletræs- og klippegrøntproducenter.

Juletræstraditionen er i svag tilbagegang i Tysklandk. Tilbagegangen i efterspørgslen har mange forklaringer, hvoraf flere kan henføres til ændrede demografiske forhold med flere 1-og 2-personers husholdninger. Her er tale om to grupper; ældre ægtepar, som fravælger et juletræ, fordi de ikke er hjemme i julen (fejrer jul hos børn/børnebørn) eller er bortrejst. Fælles for denne gruppe af 55+ årige er, at de alle har haft kendskab til juletræstraditionen, men har fravalgt den efterfølgende. Den anden gruppe er yngre singler, som ikke nødvendigvis har haft en juletræstradition i deres opvækst. Ydermere mister julen betydning som tradition blandt andet grundet modstand mod (over)forbrug, stressfyldte hverdage mv. Endelig møder naturtræet konkurrence fra plastiktræer, som har en mere negativ påvirkning af både miljø og klima end naturtræet.

Ved blandt andet at sætte fokus på det naturlige juletræ som omdrejningspunktet for juletraditionen er det projektets mål at fastholde nuværende juletræsbrugere, at tilbageerobre frafaldne juletræsbrugere og at motivere yngre forbrugere til at bruge et naturligt juletræ ved at stimulere efterspørgslen på naturlige juletræer.

Kampagnen kan følges på hjemmesiden:
www.schoene-weihnachten.de

Schöne Weihnachten

Danske juletræer mere miljøvenlige end nogensinde

Siden midten af 90’erne har en målrettet indsats resulteret i, at danske juletræer er de mest miljøvenligt dyrkede juletræer i verden. Forklaringen er især, at træerne gødes ret lidt og på nøje udvalgte tidspunkter. I dag udvaskes der meget mindre kvælstof fra en juletræsplantage end fra landbrugsjord. Se flere nyheder

Fausol Productions

Har du tænkt på gødning til dine juletræer?

Se forhandleroversigt

Opfølgningskursus sprøjtecertifikat

Hvert 4. år skal du have fornyet dit sprøjtecertifikat/-bevis. Vi afholder sammen med LMO et skræddersyet opfølgningskursus udelukkende målrettet producenter af juletræer og klippegrønt. Se flere arrangementer