Reklameskiltning

Økonomi

Naturbeskyttelseslovens § 21 sætter rammerne for, hvor, hvordan og hvornår der må skiltes/reklameres i det åbne land.

Der er til Naturbeskyttelseslovens § 21 udarbejdet en vejledning, som går i detaljer med hvad der er lovligt.

 

Reklameskiltning ved hjemmesalg af juletræer og klippegrønt mv.:

Da salg af juletræer og klippegrønt mv. op til jul er sæsonbetinget, hører det under regelsættet for kortvarig skiltning. Dette betyder at salg af juletræer og klippegrønt mv. er omfattet af § 21, stk. 2, nr. 6, som siger følgende:

Der må opsættes et mindre skilt ved salgsvogn, bod eller lignende på den ejendom, hvor produkterne er dyrket. Hertil kan der også lovligt opsættes et mindre skilt ved indkørslen til ejendommen. Der må hertil ikke opsættes skilte der reklamere for andet end den sæsonbetingede vare, og der må ikke anbringes produkter, genstande eller lignende i tilknytning til skilte.

  • Der er krav til størrelse for skiltning: Mindre skilte, som ikke må overstige 1 m2, og skiltets overkant må ikke overstige 1,5 m over terræn hvis det er placeret på egen ejendom. Dog må skiltets overkant ikke overstige 1 m over terræn, hvis det er placeret ved nærmeste offentlige vej, private fællesvej eller anden nærliggende sidevej eller markvej.
  • Der er krav til opsættelsesperioden: Skiltningen må kun ske i sæsonen, hvor det har relevans.
  • Der er krav til placering: Skiltningen sker på egen ejendom, ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej eller ved en anden nærliggende sidevej eller markvej. Dette gælder også for tilforpagtede arealer, eller flere ejendomme med samme ejer.

Flere juletræsproducenter ramt af frost

Om morgen fredag den 23. maj blev store dele af Midt- og Sydjylland ramt af nattefrost. I disse landsdele foregår en stor del af den danske juletræsproduktion, og selvom temperaturen kun var et par grader under frysepunktet, blev mange nyudsprungne nordmannsgranjuletræer ramt alvorligt her.

Se flere nyheder

Axiendo Syngenta beskytter dine træer mod en bred vifte af skadedyr

Se forhandleroversigt

Certifikatkursus

Danske Juletræer, Dalum Landbrugsskole og Hans Thostrup afholder certifikatkursus i hånd- og rygsprøjter i juletræer og klippegrønt for udenlandske medarbejdere.

Se flere arrangementer