Afsporet debat om prosulfocarb

01.11.2017

Afsporet debat om prosulfocarb
Debatten om restkoncentrationer fra brug af planteværnsmidler spidser ofte til op til jul, fordi journalister ser en sensationshistorie i en kontroversiel sammenligning af fund af pesticidrester i nålene på juletræer med etablerede grænseværdier for fødevarer. Det giver imidlertid slet ikke mening at tale om grænseværdier for juletræer. Sådanne findes ganske enkelt ikke, da grænseværdierne kun fastlægges for specifikke fødevarer i forhold til dagligt menneskeligt indtag!

Æbler spises, juletræer vises!
Enkelte danske juletræsproducenter har i de sidste år oplevet, at der i prøver fra deres juletræer er fundet prosulforcarb, som er aktivstoffet i Boxer, selvom man ikke har brugt dette planteværnsmiddel. Prosulfocarb er meget flygtigt og transporteres let over store afstande f.eks. fra naboarealer under almindelig landbrugsmæssig drift. Juletræer er således ikke anderledes stillet end f.eks. de økologiske æbleplantager, hvor der flere steder også er konstateret tilstedeværelse af prosulforcarb. Den eneste forskel er blot, at æbler spises, og det gør juletræer altså ikke til trods for Peter Fabers vers fra 1848.

KM690 1KM690 2

EU har meget restriktive grænseværdier for restindhold af planteværnsmidler i fødevarer. Hvis et aktivstof er uønsket i en afgrøde sættes grænsen til laboratoriernes bestemmelsesgrænse. Og da analysemetoderne bliver stadigt bedre, flyttes denne grænse i samme takt nedad. Grænseværdien på 0,01 mg/kg for prosulfocarb er netop fastsat til laboratoriernes bestemmelsesgrænse, fordi der ikke foreligger nogen risikovurdering for stoffet. Grænseværdien er derfor kun politisk fastsat og altså ikke fastsat ud fra toksikologiske undersøgelser. Kan stoffet måles, må fødevaren derfor ikke sælges, varen er nødvendigvis ikke giftig.

Velbekomme, - fem juletræer til mig dagligt
Men hvis logikken fra fødevaremidler med en reel toksikologisk grænseværdi overføres til juletræer, svarer det til, at en person på 80 kg i et livslangt forløb kan spise 4 til 6 hele juletræer dagligt og stadigvæk være uden for risiko, jævnfør EFSAs risikovurdering for acceptabelt dagligt indtag (ADI).

KM690 3

Udregningen er ganske simpel: Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel med prosulfocarb gør man følgende: Legemsvægt*ADI/analyseværdi eller (80 kg *0,005 mg/kg)/0,01 mg/kg = 40 kg juletræ, vel at mærke hvis indholdet af prosulfocarb i stammen og grene ligner indholdet i nålene. Et juletræ indeholder ca. 50 % vand, hvilket svarer til et indtag af 80 kg naturligt juletræ, som jo let kan omregnes til 4-6 juletræer dagligt i hele sit liv, som er forurenet op til grænseværdien. Så sikkerhedsmarginen er meget betydelig, hvis man pludselig finder på at lægge sine daglige kostvaner om til primært at være baseret på juletræer og i øvrigt lige har annekteret en kolignende vom, der kan nedbryde hemicellulose og cellulose.

ADI-værdierne findes nemt på denne EU-hjemmeside http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.selection&language=EN, hvor man blot søger på aktivstoffet og efterfølgende klikker på det i venstre margin. Herefter listes der den toksikologiske information, herunder ADI-værdierne.

Pressens giftregn
Pressen bruger ofte malende beskrivelser i hungeren efter sensation. ”Giftregn” er eksempelvis blevet brugt i forbindelse med prosulfocarb, men det er der på ingen måde tale om. Det viser målinger fra danske målestationer, som fremviser måleværdier, der ligger langt under, hvad der er fundet på f.eks. æbler og juletræer. Langt den største kilde er nemlig eget brug eller afdrift, hvor de små dråber fra sprøjten transporteres fra naboarealer og sidenhen afsættes. Derfor er det vigtigt med fuld fokus på brug af rigtige dyser og korrekt sprøjtetidspunkt (se Nåledrys nr. 91).