Glyphosat frikendt
17.11.2017
Miljøstyrelsen har blåstemplet glyphosat og frikendt det som både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Samtidig har den danske grundvandsovervågning vist, at glyphosat er en meget sjælden gæst i grundvandet, og at eventuel nedsivning drejer sig om jordens egenskaber og ikke juletræsdyrkningen. Glyphosat anvendes i den konventionelle dyrkning af juletræer, fordi det er langt det mest skønsomme planteværnsmiddel. Det giver ingen mening at snakke om restkoncentrationer i juletræer fordi træerne ikke spises. Faktisk sprøjtes juletræerne i dag ikke i salgsåret, så normalt findes der slet ikke restkoncentrationer i træerne. Tidligere fund af glyphosat i juletræer har været så lave, at man kan spise nålene fra 200 juletræer om dagen uden at komme til skade. Er man mere til at nyde juletræer af en omgang, så skal man fortære 1,5 millioner træer, før det kan gå galt. Træernes naturlige stoffer havde nok langt forinden glyphosat forårsaget visse heldbredsproblemer.
Glyphosat frikendt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende
Debatten raser omkring giftigheden af glyphosat. Er stoffet et uskyldigt salt, der blot blokerer for dannelsen af aromatiske aminosyrer i planter eller har det hormonforstyrrende, DNA-ødelæggende og/eller kræftfremkaldende bivirkninger, hæmmer det vores tarmflora eller bør der i virkeligheden kastes lys over ikke bare glyphosat alene, men også hjælpestofferne. Miljøstyrelsen, der for længst har sagt god for glyphosat, har dog allerede sat fokus på hjælpestofferne ved at forbyde produkter, der indeholder tallowamin, der fremmer overfladeoptagelsen af glyphosat.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har rubriceret glyphosat som kræftfremkaldende, men EU's fødevareagentur har i 2015 modsagt WHO og frikendt glyphosat for at være kræftfremkaldende og ødelæggende for menneskers DNA. I sommeren 2016 besluttede EU-kommissionen midlertidigt at forlænge godkendelsen af glyphosat. For nylig har EU’s fødevaresikkerhedsagentur også frikendt glyphosat for at være hormonforstyrrende.
Fakta og følelser
Der er masser af fakta og forskning som Miljøstyrelsen løbende vurderer, men der er også følelser i debatten om glyphosat, hvor miljøforkæmpere beskylder landbrugsorganisationerne for at alliere sig med forskere, der er for glyphosat, mens landbrugsorganisationerne mener, at miljøforkæmperne er ensidige og begrunder sig i en politisk ideologi baseret på myter.
Et godt nyligt eksempel som refereres i Halsnæs avis er Lisbet Møllers (Enhedslisten) udtalelse i forbindelse med diskussionen om en kommunal oplysningskampagne mod brug af planteværnsmidler især rettet mod brug af glyphosat i haver: ”Det er meget farligt at bruge pesticider. Det går i vores drikkevand, vores miljø, og gør vores børn syge. I sidste ende handler det om vores fremtid på jorden, hvis ikke det stopper.” Men det er altså relevant at skelne mellem farer og risiko, fordi det er eksponering, der gør et farligt stof til en risiko, og her har vi fareklassificeringerne på sprøjtemidler, som er til for at sprøjteføreren og haveejeren kan bruge de fornødne værn og foranstaltninger.
Det er også helt forkert at kalde et stof (underforstået) som glyphosat farligt og en trussel mod menneskets fremtid på jorden. Restindholdet af glyphosat i danske analyser af fødevarer ligger langt under de internationalt fastsatte værdier. Endvidere bliver glyphosat bundet og nedbrudt i jorden, således at grundvandet ifølge Miljøstyrelsen ikke er forurenet med glyphosat eller nedbrydningsproduktet AMPA. Helt i overensstemmelse hermed har et forskningsprojekt med fokus på skæbnen af glyphosat i jord under juletræer vist, at glyphosat og AMPA ikke blev udvasket til grundvandet (Nåledrys 62). Samme undersøgelse dokumenterede også, at kemisk ukrudtsbekæmpelse alene gav en bedre plantevækst og sundhed sammenlignet med kombinationen af mekanisk renholdelse i vækstsæsonen og efterårssprøjtning med Roundup. At påstå at glyphosat gør børn syge i en dansk kontekst er så forkert, at kommentarer her er overflødige. Det skal blot nævnes, som nedenfor beskrevet, at f.eks. både paracetamol og asperin i smertestillende medicin, køkkensalt og koffein i kaffe er gode eksempler på stoffer, der er langt mere giftige.
Glyphosat og juletræer
Oprindeligt var det Monsanto, der tog patent på glyphosat som ukrudtsmiddel tilbage i 1971. Deres sidste patent udløb allerede tilbage i år 2000. Glyphosat er verdens mest anvendte ukrudtsmiddel (aktivstof), med en årlig produktion omkring 1,1 millioner tons med Kina som den største producent i verden.
I Danmark bruges der årligt ca. 1.200 tons glyphosat, heraf knapt 50 tons i juletræer og klippegrønt (4 % af totalforbruget). Både i totalmængder og set i forhold til arealet anvendes der mest glyphosat i kommunerne Lolland og Guldborgsund. Det største forbrug pr. arealenhed finder sted i juletræer og klippegrønt – 2,24 kg/ha (data fra sprøjtejournalerne 2014) efterfulgt af vinterraps (2,1 kg/ha) og vinterbyg (1,8 kg/ha).
Det relativt store forbrug af glyphosat i juletræer skal imidlertid ses på baggrund af en meget begrænset portefølje af andre godkendte planteværnsmidler, når juletræsproduktionen sammenlignes med andre jordbrugserhverv. Derudover er pesticidbelastningen meget mindre i glyphosatprodukterne end i andre plantebekæmpelsesmidler (Mange af glyphosatprodukterne har således en pestidcidbelastning, der 10-20 gange mindre end andre plantebekæmpelsesmidler). Du kan selv udregne belastningen fra din dyrkning på Miljøstyrelsens hjemmeside http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2016/jan/beregn-pesticidbelastning-foer-du-koerer-i-marken/. Her kan du tydeligt se, at en glyphosatbaseret ukrudtsbekæmpelsesstrategi giver en meget lav belastning.
I juletræer skønnes det, at 2/3 af alle arealer sprøjtes afskærmet og kun 1/3 på konventionel vis sprøjtes ud over træerne. I høståret sprøjtes der overvejende slet ikke. Dette er en stor modsætning til kornavlen, hvor glyphosat bruges til både ukrudtsbekæmpelse og nedvisning før høst.
Fortæring af nåle fra 200 juletræer dagligt
ADI udgør den mængde af et stof, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden risiko. Det er et af flere parametre, der anvendes ved fastsættelse af grænseværdier for stoffer, som må bruges ved produktion af fødevarer, og som skal vurderes, før de tillades. Begrebet er altså udelukkende knyttet til fødevarer og er for så vidt helt irrelevant for juletræer. Men beregningen kan dog alligevel bruges til at perspektivere.
I en mindre undersøgelse af glyphosatindholdet i bredsprøjtede juletræer (Nåledrys 82) blev der fundet en gennemsnitkoncentration af glyphosat på 0,036 mg/kg. Forudsættes dette at være et rimeligt bud på koncentrationen i nålene på et juletræ (tørvægt), så kan det acceptable daglige indtag livet igennem uden at man kommer til skade for en legemsvægt på 80 kg beregnes (ADI-værdi for glyphosat=0,3 mg/kg) til 667 kg nåle (tørvægt). Med et vandindhold på 50 % svarer dette til 1.333 kg friskvægtsnåle dagligt livet igennem. Under forudsætning af en biomasseandel af nåle på ca. 45 % af de overjordiske plantedele (Christensen m.fl.: Gødningsrespons hos nordmannsgranprovenienser Ambrolauri og Langesø af 4, Pyntegrøntserien nr. 17) svarer dette tal til at man kan spise nålene fra næsten 200 juletræer dagligt livet igennem uden at tage skade. Men det er et pillearbejde, og det kan ikke udelukkes at du blive stampatient hos en ortopædkirurg med speciale i hånd og fingre.
Kaffe og salt er mere giftigt end glyphosat
Giftigheden af glyphosat debatteres til stadighed. På Growz’s hjemmeside diskuteres stoffets giftighed i relation til netop bordsalt og drikkevand. Her pointeres det, at giftigheden for kemiske stoffer ofte fastsættes med en værdi, der kaldes LD50 (højere værdier giver lavere risiko), som i store træk er mængden af et stof, der kan gives til rotter, før 50 % af dem dør.
Glyphosat har en LD50-værdi på 5,6 g pr. kg legemsvægt. Derfor anslår man, at et menneske på 80 kg skal indtage knapt 450 g rent glyphosat, for at der er 50 % risiko for at dø af det. Typiske færdigblandede produkter, der sælges i dagligvarehandlen indeholder tæt på 7 g glyphosat pr liter, hvilket betyder, at en voksen mand skal drikke over 60 liter Roundup-produkt for at indtage, hvad der svarer til LD50.
Growz’s hjemmeside sammenligner også malerisk ovennævnte med indholdet i drikkevand, hvor der referres til at grænseværdien for, hvornår en vandboring klassificeres som forurenet, og må lukkes, er på 0,1 mikrogram glyphosat pr. liter – altså 0,0000001 g pr. liter. Skal en mand på 80 kg altså drikke glyphosat-forurenet drikkevand, der ligger på grænseværdien, nok til at nå LD50, skal han altså drikke 4.480.000.000.000 liter vand. Det er omtrent det samme som 4 kubik-kilometer vand eller 4 terninger på hver én kilometer i højde-bredde-dybde!
Laves ovenstående beregning over indtaget af juletræer, og hvis man for nemheds skyld regner med en koncentration af glyphosat i hele den overjordiske del af træer på 0,036 mg/kg (tørvægt), svarer det til at et menneske på en gang skal indtage over 1,5 millioner fældede juletræer, for at der er 50 % risiko for at dø.
Giftigheden af glyphosat er mindre end almindeligt køkkensalt. Denne almindelige køkkeningrediens, som vi, uden at tænke så meget over det, gladeligt tilsætter vores mad (eller bruger som vejsalt), har en LD50 på ca. 3 g pr. kg legemsvægt, eller næsten en dobbelt så høj giftighed som glyphosat! Når vejsalt bringes ud om vinteren for at øge fremkommeligheden, løber det i værste fald op i totaldoseringer på 2 kg vejsalt pr. m2. Til sammenligning bringes der ved totaldoseringer på 3 l Roundup/ha i juletræer omtrent 0,0001 kg glyphosat pr. m2.
Tænk også på, når du næste gang sluprer i kaffekoppen, at koffein har en LD50-værdi på 0,192 g/kg, svarende til at stoffet er 30 gange så giftigt som glyphosat. Et 80 kg tungt menneske skal altså indtage knapt 16 g koffein, for at der er 50 % risiko for at dø af det. Det svarer omtrent til 75-100 kopper kaffe i streg. Eller hvis man sammenligner med et sjældent tilfælde af glyphosatforurenet drikkevand, svarer det til, at man skal drikke over 200 m3 af det om dagen, for at nå samme giftighed som i en enkelt kop kaffe. Det lyder alt sammen voldsomt, men det er nok at foretrække frem for 1,5 millioner juletræer (ikke spidsede) stoppet munden lige efter hinanden.
