Hent Excel regneark
Som led i PAF projektet "Certificering af IP-juletræer efter GLOBALG.A.P.", er der blevet udviklet et mindre regnearks program i Excel, som kan bruges til registrering af sprøjtning (ukrudt og skadevoldere) og gødskning.
Regnearket er tænkt som en hjælp, og opfylder stort set kravene til sprøjte- henholdsvis gødningsplan. I regnearket er indsat såvel præstationer som priser (2007) for udbringning og indkøb af kemikalier henholdsvis gødskning. Disse tal kan ændres, ligesom yderligere gødningstyper kan sættes ind. Nederst i regnearket opsummeres mængder og priser/omkostninger fordelt til indkøb og udbringning.
Regnearket tilbyder også udskrifter til traktorførere og andre med en lidt større skrift end bare skærmstørrelse.
Læs dette inden programmet åbnes første gang!
Da regnearket gør brug af såkaldte makroer følger her en kort vejledning i, hvordan du får Excel til at åbne regnearket MED makroer efter at du har hentet programmet ned på din maskine (kan svinge lidt mellem Excel versionerne).
1. Åben et tomt Excel ark
2. Klik på "Funktioner"
3. Kør musen henover "Makro" og vælg "sikkerhed"
4. Sikkerhedsniveauet bør være "mellem" eller lavere for at du bliver spurgt om makroer ved åbning.
5. Luk Excel
6. Åben programmet fra det sted på din PC, hvor du gemte filen
7. Når du bliver spurgt om åbning med henholdsvis uden makroer vælges MED.
Du kan hente et forudfyldt eksempel (Nissebo08) eller et tomt regneark (IP5_91).
Da programmet er nyt, hører vi meget gerne dine kommentarer og tilbagemeldinger vedrørende eventuelle fejl.
Dispensation til Pomoxon Extra
Miljøstyrelsen har pr. 4. maj 2023 meddelt Nufarm og Danske Juletræer – træer & grønt dispensation til anvendelse af Pomoxon Extra i nordmannsgran i perioden 5. maj til 1. august 2023. Se flere nyhederAkkerup Planteskole
Dansk producerede barrodsplanter. Juletræer · Pyntegrønt · Skov · Læhegn · Anlæg · Hæk · Bunddække
Se forhandleroversigt