Gødningskursus - Sorø

18.08.2020

Gødsker vi med for meget kvælstof og hvad er op og ned på ”bare skuldre”, ”røde nåle” og andre mangelsygdomme? Vi holder gødningskurserne for femte år i træk, men nu med endnu større vægt på hvad netop du kan gøre for at optimere din gødskning. Vidste du f.eks. at mange producenter tilfører et uhensigtsmæssigt og alt for stort overskud af svovl næsten på højde med kvælstoftildelingen, at tilførslen af magnesium ofte overstiger træernes optag med 10 gange, og at kalkning er et af vores bedste værktøjer til at øge tilgængeligheden af næringsstoffer og slippe for bare skuldre?

Vi har rystet posen godt rundt og prioriteret nyt om betydningen af kalkning, kvælstof og vejret, og sat tolkning af jord- og nåleanalyser samt gødningsmodeller højt på dagsordenen, så du med de rette værktøjer kan prioritere netop din produktion. Naturligvis dykker vi også ned i ubalanceret næringsstofoptag og i de mest udbredte de hyppige ernæringsproblemer som magnesium-, kobber- og manganmangel.

  • Gødningslære
  • Planteernæring
  • Næringsstofkredsløb
  • Jord, pH og forsuring
  • Næringsstoffernes funktion i træerne
  • Næringsstofbehov, vækst og juletræskvalitet
  • Røde nåle
  • Bare skuldre
  • Jordanalyser
  • Nåleanalyser
  • Mangelsymptomer
  • Behovsbestemt gødskning
  • Jord og næringsstoftilgængelighed

Du kan enten medtage eller maile os dine egne analyseresultater, gerne suppleret med fotos. Så prøver vi med udgangspunkt heri at behandle tolkningen af nåle- og jordanalyser.

Sted

Vkst
Fulbyvej 15
4180 Sorø

Pris1.100 kr.
Dato og tid18.08.2020 kl. 9:30 - 16:00
Tilmeldingsfrist13.08.2020
Praktiske oplysninger

Kurserne afholdes i veludstyrede og behagelige lokaler, hvor der tilbydes en let morgenanretning med kaffe/the og morgenbrød ved ankomst samt frokostbuffet med øl og vand. Om eftermiddagen vil der være kaffe/the og kage til at styrke sig på.

Kun for medlemmer af Danske Juletræer.

Kursusansvarlig
Tilmelding til gødningskursus