Nordmannsgranjuletræer binder CO2

Juletræer er gode til at binde CO₂. De bruger stoffet i deres livsprocesser, og undervejs omdannes det til kulstof, der bliver siddende i stammer, grene og nåle. Over en 9-årig omdrift binder eller akkumulerer et nordmannsgranjuletræ omtrent 16 kg CO₂ fra luftens atmosfære, når træets biomasse opbygges. Dette betyder, at i løbet af et år optager en hektar med nordmannsgraner cirka 13 ton CO₂ fra luften afhængig af plantetal og sporandel. Men det er omtrent dobbelt så meget som en hektar løvskov, der i gennemsnit optager cirka 6,5 ton CO₂. Forklaringen er, at juletræerne står tæt og skyder hurtigt i vejret i vækstsæsonen. Desuden har hvert træ flere generationer af nåle, der bliver siddende på træet i op til syv år. Gødskningen har også stor betydning. Juletræer får kun små mængder gødning i forhold til andre afgrøder, men gødningen gør en stor forskel. Forsøg viser, at ugødskede træer kun optager halvt så meget CO₂, fordi de vokser langsommere og bliver mere spinkle. Efter jul frigives denne CO₂ mængde igen fra det høstede træ, når træet komposteres og juletræer er således en CO₂ neutral afgrøde. Brændes juletræerne efter jul i stedet for olie, gas eller kul sker der en fortrængning af disse fossile brændstoffer, og juletræet har en positiv klimaeffekt. Plantes der juletræer på "nye" arealer - f.eks. landbrugsarealer - kan man tale om en forøget binding af CO₂, da der nu akkumuleres mere CO₂ med anvendelsen til juletræer. De optagne kulstofmængder stammer fra et forskningsprojekt (Agenda), der er gennemført af Skov & Landskab på Københvans Universitet i samarbejde med Dansk Juletræsdyrkerforening.


Tilbage til oversigten