Ideer til en fremtidig kvælstofnorm for juletræer

Den samlede kvælstofnorm i Danmark er 369.000 tons N, og den bliver kun reguleret for arealforskydninger mellem afgrøderne - normen har været fast siden 1998. Det er således ikke muligt at hæve normen for en afgrøde - f.eks. juletræer - uden en anden afgrøde må acceptere en lavere norm. Det vurderes, at en stigning for juletræer vil være helt udelukket - faktisk undergødskes allerede i mange landbrugsafgrøder i dag. Der cirkulerer endda rygter om, at kvælstofnormen skal yderligere ned i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Set i dette lys og som led i et PAF projekt om kvælstofnormen (NNORM) opfordrer undertegnede til en debat om behovet for ændringer i kvælstofnormen. Du opfordres til at deltage i debatten på foreningens hjemme – brug boksen på forsiden. Til inspiration er nedenfor nævnt en række mulige justeringer af normen – kom gerne med flere forslag!

Aldersopdelt kvælstofnorm?
Kvælstofnormen er i dag 75 kg N/ha/år på alle andre jordtyper end JB 1 og JB 3 (de grovsandede jordtyper), og da normen opgøres på ejendomsniveau kan man lovligt flytte med gødningen, så det man sparer på de mindste/unge træer kan gives ekstra til de salgsklare kulturer. Dette omvendte Robin Hood system fungerer efter vores vurdering rigtigt godt hos producenter med en jævn aldersklasse fordeling. Desværre kommer der også henvendelser fra dyrkere, som kun har 1-3 aldersklasser, og hvor træerne i salgsstørrelsen ikke kan "nøjes" med 75 kg N/ha/år (de kan ikke hente noget hos de små træer, som de ikke har). For at imødegå denne problemstilling (salgsklare juletræer optager 100-200 kg N/ha/år) samt bidrage til en mindre næringsstofbelastning af vandmiljøet (den gennemsnitlige udvaskning ligger på 25-35 kg N/ha/år) har vi slået på, at man fik en mere aldersopdelt kvælstofnorm, hvor normen var lavere for de små træer end de store træer. Skal en sådan model gennemføres bliver det inden for den nugældende norms maksimum på 10 år af 75 kg N/ha/år (= 750 kg N/ha i alt). Af administrative hensyn kan der næppe være mere end to normer. Man kunne forestille sig:
År 1-3 = 17 kg N/ha/år
År 4-10 (slut) = 100 kg N/ha/år
Producenter med løbende indplantning angiver procentuelt forhold. En norm som ovenstående har en god signalværdi over for omverden (miljø), men besværliggør administrationen for de producenter, som har en jævn aldersklasse fordeling.

Plantetals afhængig kvælstofnorm?
Antallet af træer pr. ha vil - i et endnu ukendt omfang - påvirke optaget af kvælstof fra arealet. Der savnes forskningsmæssig dokumentation for denne model, men et stort plantetal burde kunne ”bære” en højere kvælstofnorm end kulturer, hvor træerne er sat på større afstand. Ydermere vil man med lille planteafstand – alt andet lige – sigte på en kortere rotation, hvilket også kunne tale for en højere norm. En model kunne se således ud:
Under 3000 træer/ha = 50 kg N/ha/år
3000-6000 træer/ha = 75 kg N/ha/år
Over 6000 træer/ha = 100 kg N/ha/år
Normen vil så blive justeret løbende efter de første hugster.

JB 2 jorde?
Fra tidernes morgen har der været en vis undren over, at det netop var de grovsandede jordtyper, som fik 100 kg N/ha/år, mens de finsandede JB 2 jorde ikke var taget med. Forsøg har vist, at JB 1, JB 2 og JB 3 i relation til juletræer har stort set samme udvaskning. JB 2 jorde findes helt overvejende i Nordjylland – skal der arbejdes på at få 100 kg N/ha/år til disse JB 2 jorde?

Konsulenterklæringer?
I landbruget er der mulighed for at få ekstra kvoter, når ekstreme forhold (vejrlig) taler for det. Betingelsen er, at det er objektivt målbart, hvori det ekstreme består, der skal være videnskabeligt belæg for den ekstra tildeling, og der skal ske ansøgning i hvert tilfælde. Den ekstra tildeling sker på markniveau. Det ligger i den nuværende ordningen, at den ekstreme situation ikke sker hvert år. Kunne man forestille sig en ordning a la:
Hvis nedbøren i august er dobbelt så stor som normalnedbøren i august kan der gives et tilskud på 25 kg N/ha til salgsklare træer baseret på en konkret vurdering i marken af træernes farve (en konkret værdi) og/eller en nåleanalyse.
Det vil typisk være en uvildig organisation, som kan godkende den ekstra tildeling – det kunne således være Dansk Juletræsdyrkerforening, Skov & Landskab, HedeDanmark og/eller Skovdyrkerne.

Tilbage til projektsiden

Tilbage til debatsiden