Kom sikkert hjem med træet

Når du har valgt dit juletræ, skal det med hjem. De fleste juletræssælgere tilbyder at pakke træet ind i et net. Så fylder det meget mindre i bredden.

Du kan lægge træet på bilens tagbøjler, men det skal spændes grundigt fast. Ellers kan juletræet blive til et lavtgående missil, hvis du bremser voldsomt eller kommer ud for et sammenstød. Det viser en test fra den tyske bilklub ADAC, der er en pendant til danske FDM.

ADAC undersøgte, hvad der sker med et 32 kg tungt juletræ, når det er sat fast til tagbøjlerne. Træet lå med den tykke ende fremad og toppen bagud.

I det første forsøg blev juletræet blot spændt fast med almindelige bagage-elastikker, hvorefter testbilen blev udsat for et frontalt sammenstød ved 50 km/timen. Juletræet sprængte elastikkerne og fortsatte i fuld fart frem over bilens tag. Meget farligt for en person, der eventuelt kommer i vejen for det løsrevne juletræ.

Risikoen var betydeligt mindre, når træet blev korrekt spændt fast med spændremme. Under testen rykkede træet sig kun nogle få centimeter. Stropperne modstod vægten, svarende til 750 kg, og træet blev på taget. Se den tyske test ved at klikke på billedet nedenfor (tysk tale).





FDM anbefaler:

Når du transporterer træet på taget:

  • Spidsen skal pege bagud, foden fremad. Gode spændremme skal surres fast om træet i begge ender. Du skal som minimum spænde remmen i rodenden rundt om selve stammen 
  • Er træet i et net, skal remmene spændes ekstra godt fast, da grenene giver efter. Husk stadig, at remmen skal godt rundt om stammen i rodenden. 
  • Træets længde er ikke et problem formelt set. Det må være 12 meter langt, men ikke overstige bilens tilladte taglast. Det må ikke rage mere end 15 cm ud over bilen til hver side. 
  • Træet skal afmærkes, hvis det rager mere end én meter bagud (eller forud). I dagslys kan det f.eks. være med en hvid klud eller et særligt refleksmærke. I lygtetændingstiden skal der hænge en lygte i enden.

Når du transporterer træet inde i bilen:

  • Foden skal vende fremad. En træplade bør anbringes på tværs af forsædernes bagside for at fordele et eventuelt tryk over et større område. 
  • Hvis bagklappen ikke kan lukkes, bør den holdes nede med en rem, så lygter og nummerplade er synlige. 
  • Træet må ikke hindre førerens udsyn. Bagruden må dog godt være dækket, hvis bilen har to sidespejle. 
  • Indtræk af kulilte anses ikke for et sundhedsproblem. Har du en meget gammel bil uden katalysator, kan du eventuelt skrue op for ventilationsanlægget for at skabe overtryk.

Når du kører med træet på en trailer:

  • Foden skal vende fremad og træet spændes godt fast. 
  • Træet skal afmærkes, hvis det rager mere end én meter ud over trailerens bagende. 

Juletræet må aldrig dække for lygter og nummerplade.
 
(kilde: FDM.dk)

 

Ny juletræsskovfoged i foreningen

Det er med stor glæde, at vi kan meddele foreningens medlemmer, at Kenneth Klausen er begyndt som foreningens nye juletræsskovfoged i Jylland og på Fyn. Se flere nyheder

Binadan

Har du tænkt på gødning til dine juletræer?

Se forhandleroversigt

Plantekongres

Få inspiration til næste etape. Plantekongressen 2017 tilbyder et meget bredt grundlag for efteruddannelse inden for planteproduktion, miljø, natur og planlægning i landskabet. Du sammensætter selv det ønskede program ved at vælge mellem de mange spændende sessioner, der udbydes i løbet af to dage. Se flere arrangementer