Forside »
Dyrkning »
Gødskning »
PrintGødskning
Gødskning af juletræer og klippegrønt er en nødvendighed for en bæredygtig produktion, idet der ved høsten af træer henholdsvis klippegrønt fjernes meget store mængder næringsstoffer fra arealet. Bliver disse næringsstoffer ikke erstattet via en tilsvarende tilførsel vil der ske en gradvis udpining af dyrkningsgrundlaget. Gødskningen bør baseres på et kendskab til træernes behov, og du kan læse mere om nordmannsgranjuletræers behov for næringsstoffer i
Nåledrys nr. 55.
Gødskning af juletræer har været intensivt undersøgt siden 1990'erne, gennem målrettede projekter hos Skov & Landskab, hvorfor nedenstående gødningsanbefalinger til nordmannsgranjuletræer er grundigt dokomenteret. Lokale forhold bør dog altid inddrages når man udarbejder en gødningsplan.
I modsætning til nordmannsgran findes der kun få nyere undersøgelser af nobilis klippegrønt i relation til gødskning. Disse nyere undersøgelser vedrører indtil nu kun den højproduktive fase, hvor man klipper med stangsaks. Anbefalingerne vedrørende helt unge nobilis hviler derfor på et mindre sikkert grundlag, men det nystartede projekt om nobilis vil fastlægge behovet mere sikkeret - se artikel i
Nåledrys 57.
Gødningsanbefalinger
Mangelsymptomer
En korrekt gødningsplanlægning søger at undgå problemer med udtalt mangel på bestemte næringsstoffer, men lokalt kan der alligevel forekomme mangel på f.eks. kvælstof (N), kalium (K), magnesium (Mg), jern (Fe), mangan (Mn) eller kobber (Cu). På nedenstående link kan du se hvordan mangelsymptomerne ser ud i nordmannsgran og få inspiration til at afhjælpe disse. Du kan læse mere om de rette næringsstofkoncentrationer i "
Tolkning af nåleanalyser".